Efter inflationen – forbedrede hverdagsmønstre

Vores sparehack til inflationen
En kæmpe gave er, at det er forår, og at vi alle kan skrue ned for varmen og elforbruget. Dog bliver det jo atter vinter. Desuden er transportforbruget nok det samme sommer og vinter i de fleste familier. Vi forsøger at forbedre vores hverdagsmønstre og tage et fælles ansvar i familien – både børn og voksne. Vi har den fordel, at når vi sejler er vi vant til at spare på vand, bad, undgå madspild, leve på lidt plads, bruge tøjet længere. Det har vi forsøgt at overføre til hverdagen herhjemme. 

Vi har indtil nu været heldige at have en fast pris på el. Elprisen bliver pr. 1. juni variabel. Vi har brugt de seneste måneder på at nedsætte elforbruget. Samtidig har vi skruet tidligere og løbende ned for varmen. Vi har et træpillefyr. Prisen på træpiller er steget en smule, men vi har heldigt nok ikke mærket meget til prisstigningen endnu – som mange andre på fjernvarme og med naturgasfyr.

På forsyningsdelen, kan vi se, at vores elforbruget er dalende. Dog på transportområdet er vi mest udfordret, da jeg bruger bilen dagligt i mit arbejde over et stort geografisk område. Vores hus er top-isoleret, nye vinduer og vores hvidevarer er alle af nyere dato, så der har vi ikke skulle investere i noget.

Her er vores bud på at spare på forsynings- og transportudgifterne:

  • Vi vasker vores tøj om natten, da strømmen oftest er langt billigere.
  • Vi bruger tøjet længere og skifter kun beskidt tøj samt undertøj og strømper dagligt. Før havde vi en vane med at skifte alt tøj dagligt.
  • Vi har helt droppet at bruge tørretumbleren og hænger vores tøj op i stedet – også håndklæder. Det gør, at børnene ikke kan få deres yndlingstøj på hver dag, men de lærer også at sætte pris på det de har.
  • Vi tager kortere bade og slukker for vandet, mens vi sæber os ind, og når har børnene sport i skolen, hvor de bader, går de ikke også i bad herhjemme samme dag.
  • Vi har kun ét lys tændt i det rum, vi opholder os i.
  • Vi har skruet tidligere og løbende ned for varmen.
  • Vi anvender kun opvaskemaskinen 1 gang i døgnet, og vi timer den, så den kører om natten, hvor strømmen oftest er billigere.
  • Vi har slået børnenes sekundære skærme fra til deres computere, så de nu “kun” har én skærm hver.
  • Vi har fjernet børnenes blæsere på værelserne, som de tidligere har brugt, når det er varmt at sove ovenpå. Nu sover de i stedet med vinduet på klem, hvis det er for varmt.
  • Vi har skåret takeaway ned til 1 gang pr. md. 
  • Vi handler stort ind til hele ugen, har madplan og undgår på den måde madspild. 
  • Alle madrester gemmes, og så laver vi rest-buffet flere gange om måneden.
  • Vi undgår at køre i bilen mere end nødvendigt og samler ærinder. Børnene cykler nu også i skole hver dag for at spare de 4 km dagligt. Mange bække små.
  • Jeg reparerer alt det tøj, som er muligt. F.eks. laver jeg bukser om til shorts. Vores drenge går meget i sportstøj og spiller meget fodbold i skolen, som giver mange hullede bukser. Når jeg syr bukserne om til shorts, får bukserne længere levetid og frigiver penge – penge som nu går til øget forbrug på forsyning og særligt benzin herhjemme. Jeg smider ikke buksebenene ud, da de kan bruges som lapper til vinteren, hvor bukserne så kan lappes og så om foråret syes til shorts.

Børn og matador
Vi har løbende snakke med børnene om økonomi. Jeg ønsker, at vores børn skal have en forståelse af økonomi, mens de vokser op. De får at vide, hvad ting koster, hvordan vi sparer op og hvordan vi får madpengene til at slå til, måneden igennem. De er også bekendt med, at vi kører med zero-based-budget. De har et lommepengeskema, hvor jeg hver måned regner deres lommepenge ud, f.eks. 3 kr for at tømme opvasker og 2 kr. for at gå ud med skrald. De kan tjene penge på nogle daglige pligter, mens andre skal de gøre for fællesskabet. Vi løfter i flok som familie, både i dagligdagen og med fælles rengøring om søndagen. Af de lommepenge, som de tjener skal de begge vælge et valgfrit beløb, som de sparer op og flytter til hver deres børneopsparing, som også er investeret med lav risiko. På den måde skulle det gerne bevidstgøre at udsætte deres behov og styrke deres forståelse for ikke at bruge alle deres penge hver måned. For at styrke dette anvender jeg matadorpenge, som vi finder frem, når vi taler om penge. Flere gange laver vi gætteleg med, hvad ting koster, og hvad vi skal bruge penge på den kommende måned og fordelingen heraf. For nyligt har vi talt om sommerferiebudget.

Sommerferieplaner
Vi har lagt lidt vilde planer for sommerferien eller rettere, vi har dobbelt op. Vi havde lige før coronaen bestilt en familie-sommerferie til Alanya til sommeren 2020. Den blev som for så mange andre udsat og udsat igen. I år tror vi igen på at kunne rejse ud. Samtidig skal vi på sejlerferie i 14 dage. Vi har betalt første rate af turen til Alanya (det har vi været så heldige, at farmor og farfar har givet). Vi satsede nok heller ikke på, at vi kom afsted i år. Derfor har vi ikke givet sommerferiekontoen så meget opmærksomhed. Det gør, at vi på relativt kort tid skal spare op til to sommerferier. Det er ikke umuligt, men det gør, at livremmen skal spændes ind også udover de stigende forsynings- og transportudgifter. 

Hvordan gør vi så det?

  • Vi øremærker de fleste af børnepengene til sommerferie.
  • Vi skærer ned på de voksnes lommepenge hver især.
  • Vi undgår shopping og andre udflugter.
  • Jeg finder vores sommerferiebudget frem fra tidligere år og laver budget for begge kommende ferier.

Gode råd:

  • Læs, hvad vi, i vores familie, gør for at spare efter øgede energipriser og inflation – under “Efter inflationen – forberede hverdagsmønstre”.
  • Brug matadorpenge til at konkretisere og fortælle børnene om økonomi – læs mere under “Børn og matador”
  • Planlæg din sommerferie i god tid og læg et budget. Gem det til året efter. På den måde har du noget realistisk og konkret at bruge, når du igen skal planlægge ferie.
DEL PÅ FACEBOOK
DEL PÅ TWITTER